Et job med masser af indhold

Cases

FlexUd forløb har givet Jesper fast arbejde

Jesper var med på det allerførste FlexUd hold i 2015. Efter et halvt år som ledig kom Jesper på FlexUd forløbet hos Humanta efterfulgt af en praktik hos Makers. Nu, halvandet år senere, sidder Jesper stadig hos Makers og arbejder 10 timer om ugen som indholdskonsulent. Et arbejde han er meget glad for – det giver bogstaveligt talt indhold i livet.

Jesper var nemlig bekymret for om han var blevet for “rusten” efter at have været ledig, men det var heldigvis ikke tilfældet. Efter at have gennemført FlexUd var Jesper godt klædt på og klart til at tage fat på arbejdsmarkedet igen.

“Det er rart at føle jeg stadig har en værdi på arbejdsmarkedet” siger han og tilføjer ” som ufaglært var jeg da lidt bekymret for, om det var muligt at finde et godt og spændende arbejde. Men det er jo gået over al forventning!”

Og hos Makers er de helt enige. Jesper er utroligt vellidt og en meget dygtig medarbejder – han arbejder struktureret og målrettet med de opgaver der bliver stillet ham.

“Det skaber værdi for Jesper, både økonomisk og personligt, at have et arbejde men også for os som virksomhed, at have en dygtig medarbejder som Jesper” siger Kontakchef hos Makers, Eva Fredborg.

Flere artikler