Gaven alle selvstændige burde give sig selv

Cases

En bred viden om kommunikation, hjemmesider, sociale medier og salg blev resultatet af det kursus, som Charlotte Sæderup Nielsen tog på Erhvervsakademi MidtVest. Det bedste hun har gjort for sin nystartede virksomhed, siger hun. 

 

Hun kunne mærke det i maven, da hun skulle tilbage til sit job efter en lang og afslappet juleferie: Hun var ikke der, hvor hun skulle være – hun havde brug for at komme videre. Så kort efter sagde Charlotte Sæderup Nielsen sit job gennem 14 år op og besluttede at gå efter drømmen om at blive selvstændig havedesigner og etablerede virksomheden Gardenstory.

– Jeg havde drømt om det og talt om det i mange år, men det var alligevel et kæmpe spring for mig at realiserede det. Det krævede mod, siger Charlotte Sæderup Nielsen, der allerede ved siden af sit arbejde indimellem havde lavet små opgaver for folk, der havde fundet hendes Instagramprofil og kunne lide det, de så.

– Så man kan sige, at virksomheden på den måde blev kickstartet lidt, hvilket også var noget af det, der gav mig modet, siger hun med et smil.

– Kommunikation og sociale medier er ekstremt vigtigt at have styr på, når man driver virksomhed, så man bliver set og hørt – på den rigtige måde, som opbygger relationer. Kurset har haft stor indflydelse på den måde, jeg kommunikerer.

Men som nystartet uden mulighed for at trække penge ud til løn, var Charlotte Sæderup Nielsen i en kort periode på dagpenge – og det gav hende mulighed for at tage seks ugers jobrettet uddannelse for ledige på Erhvervsakademi MidtVest.

– Jeg var nok lidt ambivalent i forhold til det, for det var jo studier på fuld tid ved siden af at jeg skulle løbe virksomheden i gang – og stadig var jobsøgende som dagpengemodtager. Men det har været noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv som selvstændig, siger hun.

Der er kommet flow i tingene

Kurset i SoMe Master indførte blandt andet Charlotte Sæderup Nielsen og hendes medkursister i kommunikation, websites, sociale medier og hvordan man konverterer kunderelationer til salg.

– Kommunikation og sociale medier er ekstremt vigtigt at have styr på, når man driver virksomhed, så man bliver set og hørt – på den rigtige måde, som opbygger relationer. Kurset har haft stor indflydelse på den måde, jeg kommunikerer, fortæller Charlotte Sæderup Nielsen, som oplevede, at der pludselig blev travlhed i Gardenstory, mens hun studerede og brugte sin nye viden i praksis.

– Der er kommet et godt flow i tingene, og det begynder at ligne noget, jeg på sigt kan komme til at leve af. Så det har været et sindssygt vigtigt kursus for mig – en gave som alle selvstændige burde give sig selv, siger hun og roser både kursets indhold og underviserne.

– De er utroligt kompetente og professionelle; flere af dem selvstændige selv, så jeg fik virkelig nogle vigtige ting med derfra. Og så har jeg mødt nogle helt fantastiske mennesker – også blandt mine medstuderende, så på en måde er jeg helt ærgerlig over, at kurset er slut, siger hun smilende – og tilføjer, at hun lige pt. har så travlt, at hun slet ikke har tid til at studere. Hun er i gang med at designe og indrette haver.

– Jeg går meget op i at skabe oaser og rum i haven; at få inddelt haven – eksempelvis med træer og buske som tag og vægge. Haven skal for mig afspejle dem, der skal bruge den – og deres hjem. Huset og haven skal stilmæssigt smelte sammen, og havens grundstruktur skal passe til beboernes behov. Bruger de haven aktivt? Har de kun lidt tid til at passe haven eller kan de lide at luge i bedene? Så jeg bruger meget tid på at tale med og lære kunderne at kende, inden jeg kommer med et bud på, hvordan deres have kan indrettes. Og så går jeg helt i detaljen med havedesign og indretning med krukker, lys og nips. Det, tror jeg på, giver det bedste resultat, siger hun. 

– Der er kommet et godt flow i tingene, og det begynder at ligne noget, jeg på sigt kan komme til at leve af. Så det har været et sindssygt vigtigt kursus for mig – en gave som alle selvstændige burde give sig selv.

Artiklen er oprindeligt bragt på Eamvs hjemmeside. 

Når man er fleksjobber og har mod på at lære nyt, så kan det være svært at finde et kursus, som er målrettet fleksjobbere. Hos Humanta har vi et 6 ugers kursus i Digital Markedsføring netop til fleksjobbere. Det deltog Signe i og fik job kort tid efter

Signe var deltager på Digitale Fleksjobbere i november og december 2022. Digital Markedsføring for fleksjobber er et 6 ugers jobrettet forløb, hvor kursisterne lærer om website, Google, sociale medier og digitale nyhedsbreve. Efter endt kursusforløb havde hun egentlig en jobaftale, men arbejdsgiver sprang fra. Signe valgte at lave et opslag på sociale medier omkring hendes nyerhvervede kompetencer og det gav bonus!

Der tikkede en glad mail ind i Humantas indbakke for kort tid siden. Fra Signe. Hun havde nogen tid sendt ansøgninger på ledige jobs uden succes. Så besluttede hun at anvende nogle af de muligheder, som hun havde mødt under det 6 ugers forløb, hun havde deltaget i. En særlig udgave af akademifaget Digital Markedsføring for fleksjobbere.

Hun lavede et opslag i en lokal Facebook gruppe, hvor hun bl.a. lagde sit kursusbevis op. Efter bare to timer var der henvendelse fra en campingplads. De stod da lige og manglede en medarbejder, der kunne tage sig af den digitale synlighed. Et par samtaler senere kunne Signe skriver under på en ansættelseskontrakt.

Kæmpe tillykke til Signe. Hun har vist, at det virker. Og vi er ikke i tvivl om, at hun nok skal få skabt masser af god digital markedsføring for campingpladsen. Vi har planer om at svinge forbi campingpladsen og hilse på Signe inden længe – ikke mindst fordi Signe har fortalt os at de har mega gode is.

Er du ledig fleksjobber og har lyst til at blive klogere på digital markedsføring, så kører vi jævnligt hold i Herning, Holstebro og Ålborg. Du finder mere info om uddannelsen her https://humanta.dk/digital-markedsfoering-for-fleksjobbere-herning/

Er du fleksjobber i arbejde og har du brug for at få flere komptencer på cv’et, så tøv heller ikke med at kontakte os for en plads på et af vores hold.

Flere artikler