SoMe Master - lær at bruge sociale medier

Et akademifag i sociale medier

SoMe Master - 6 ugers lærerig akademifag!

Nu kan du endelig få en uddannelse i SoMe. Vi har samlet et hold dygtige undervisere, som hver dag arbejder med SoMe, og som er klar til at lære dig, hvordan du mestrer Facebook, Instagram, Youtube og alle de andre. Få en praktisk anvendelig uddannelse, og lær at arbejde med sociale medier i din markedsføring.

Hvem kan deltage: Ledige, Ansatte, Fleksjobbere

Hvorfor? Derfor:

SoMe Master er en jobskabende uddannelse i et marked hvor der er stor efterspørgsel på kvalificeret viden inden for sociale medier og digital markedsføring.

Efter kurset kan du se frem til at kunne udfylde spændende jobs indenfor online markedsføring på sociale medier. 

Uddannelsen giver dig også mulighed for at give dig i kast med livet som selvstændig, hvis du går med en lille iværksætter i maven.

Uddannelsen berører alle de centrale emner indenfor sociale medier, tekstskrivning, billedudarbejdelse, annoncering og ikke mindst planlægning af indsatsen og opfølgning på om de opsatte mål er nået. 

Undervisningen er en balanceret indsats mellem klasseundervisning, opgaveløsning og hjemmearbejde. 

Uddannelsen er inddelt i overskuelige moduler, og afsluttes en eksamen, så du kan kalde dig uddannet SoMe Master.

Erhvervslivet har brug for arbejdskraft indenfor online markedsføring – Gør dig selv jobparat med en SoMe Master uddannelse.

Er du i tvivl, om faget SoMe Master er noget for dig, er du velkommen til at ringe eller skrive til os. Du kan ringe direkte til Allan Midtgaard på 4098 9216!

Faget i SoMe Master udbydes i samarbejde med  

 

Undervisningsplan

Lektion 1

Introduktion. Hvad er sociale medier. Hvor går udviklingen hen

Hvad definerer sociale medier og hvor bevæger udviklingen sig hen? Hvorfor giver det mening for virksomheder at være på de sociale medier? 

Samtidig introduceres du til det interne undervisningssystem og de tilbudte værktøjer.

Lektion 2

Strategi og planlægning

Planlægning af succeskriterier for tilstedeværelsen. Mediestrategi for virksomheden. Hvordan spiller det enkelte medie sammen med de andre og resten af virksomhedens markedsføring. Måling og evaluering, overordnet jura.

Hvor kommer de gode ideer fra. 

Lektion 3

Kommunikation 1

Hvad er kommunikation? Hvordan virker det? Lær grundlæggende skriveteknik, sætningsopbygning og tekstmæssige fif. Lær at arbejde ud fra modtager og målgrupper. Hvordan adskiller kommunikation på de sociale medier sig fra anden kommunikation?

Lektion 4

Kommunikation 2

Storytelling på sociale medier – hvordan producerer jeg godt content? Hvordan skaber jeg interesse? Hvordan takler jeg kritik eller shit? 

Lektion 5

Content i billeder og lyd

Intro til billeder. Lær hvordan du skal bruge hvilke billeder. Hvordan får du valgt de rigtige billeder ? Vi ser på billedredigering og hvilke værktøjer du har til rådighed. Lov og ret omkring anvendelse af billeder. 

 

Lektion 6

Content i lyd og billeder 2 

Lær at kommunikere i billeder på SoMe – billedredigering. 

Lektion 7

Billeder og video med mobilen

Tag billeder og video med mobilen – billedredigering del 2. 

Lektion 8

Facebook

Facebook sider og grupper. Hvordan kommunikerer vi og hvordan bruger vi dem? Definer målgrupper og formål. Regler og rammer. Får kendskab til Facebooks egne tilbud om certificering og mere læring.

Lektion 9

Facebook fortsat

Lav din egne opslag til din case og lær at tilrettelægge Facebook kampagner. 

Lektion 10

Facebook annoncering

Sådan sætter du annoncer op på Facebook. Bruger Facebook pixel. Budgettering, måling og evaluering. 

Lektion 11

Instagram og Pinterest

Hvordan bruger vi Instagram og hvordan annoncerer vi bedst på Instagram?

Lektion 12

LinkedIn

Virksomhedssiden, grupper, branding af virksomhed og medarbejdere. Hvordan får du udbredt budskaber på LinkedIn. Annoncering på LinkedIn.

Lektion 13

Snapchat, Twitter, TikTok og andre sociale medier

Ram de unge på deres foretrukne  medier. Er spil og SoMe? Hvordan kombinerer du de “unge” medier i din samlede strategi?

Lektion 14

Influensers

Vi arbejder på at få en influenser til at komme og fortælle om, hvordan dette medie fungerer, hvordan man bedst får succes og hvilke emner, der egner sig til dette. 

Lektion 15

Opsamling og vejledning

Vi samler op på stoffet og der er tid til spørgsmål, evaluering og eksamensforberedelse

Eksamen