Lær alt om E-handel

E-handel – et nyt, effektivt tilbud!

Webshopmaster – 6 ugers akademiuddannelse for virksomheder!

Arbejder din virksomhed med webshop, e-handel og digital markedsføring, eller har I planer om det?
Så er vores 6-ugers erhvervsakademiuddannelse i E-handel en super mulighed, der kan give ny og vigtig viden.

E-handel handler om meget mere end at lægge tekst og billeder ind i en webshop. Der skal også være styr på, hvordan en tekst skal skrives, om det er et tilbud eller branding? Og hvordan et billede skal behandles, for at virke bedst muligt. Du skal desuden kende de grundlæggende juridiske spilleregler, eller vide hvordan økonomien for en webshop fungerer. Det kan vi lære dig, plus vi også underviser i, hvordan du markedsfører din webshop og din virksomhed digitalt – sammen med alle de gode tilbud, som skal give kunder og omsætning.

I løbet af 6 uger, kommer vi omkring alt, hvad der er vigtigt at vide i forbindelse med e-handel. Uddannelse i E-handel er opdelt i forskellige blokke, med hver deres fokusområde: Oprettelse af en webshop, økonomi & logistik, projektledelse, digital markedsføring, analyser og jura.

Uddannelsen henvender sig til alle der har en faglig uddannelse, 2 års erhvervserfaring og ikke har en akademisk uddannelse. Det er selvfølgelig en fordel, hvis deltagerne allerede har kendskab til digital markedsføring og brugererfaring med online handel. Er du i tvivl, er du velkommen til at ringe eller skrive til os. Du kan ringe direkte til Allan Midtgaard på 4098 9216!

Uddannelsen i E-handel udbydes i samarbejde med  

Praktiske informationer!

Planlagte hold:

Randers - den 1. november 2018  - Ledige pladser

Forløbet tager afsæt i faget E-handel fra akademiuddannelsen i Salg og markedsføring og afsluttes med eksamen (10 ECTS point).

Pris for hele forløbet kr. 12.900 ekskl. moms, der faktureres ved tilmelding. Tilmelding sker online via eadania.dk eller på humanta.dk.

Bemærk, der er mulighed for tilskud på op til kr. 10.000 fra omstillingsfonden ved hurtig tilmelding til uddannelsen i e-handel. 

Ekstra!

Uddannelsen i E-handel foregår på Dania Campus i Randers, Horsens og Viborg. Det er tilstedeværelsesundervisning, der kræver fremmøde 2-3 dage om ugen, mens resten klares som hjemmearbejde og digitalt.

Er der brug for en uddannelse i e-handel?

Læs artiklen hos finduddannelse.dk, hvor vi blandt andet ser på jobmulighederne nu og i fremtiden med en uddannelse i e-handel i bagagen. Læs her.

Mød et par af underviserne i e-handel

Ved tilmelding udfyldes ønskede hold nr. og by i kommentarfeltet.

Tilmelding:





Uddannelse: E-Handel

Undervisningsplan

Dag 1 – Torsdag d. 1/11, 2018

Introduktion. Hvad er e-handel. Hvor går udviklingen hen

Hvad er e-handel og hvilken retning bevæger e-handlen sig i nationalt og internationalt (og lokalt). Der gives eksempler på store og små succeser inden for e-handel: Hvad skal der til for at få succes?

 

Dag 2 – Mandag d. 5/11, 2018

Projektledelse af en webshop / strategi og plan: Hvorfor? Hvilke produkter? Hvilket marked?

Hvordan kommer jeg i gang med et Webshop projekt? Vi kigger på hvilke faktorer du skal være opmærksom på, når du starter et Webshop projekt. Du lærer at vurdere et Webshop projekt, og ”skille fårene fra bukkene”.

 

 Dag 3 –  Torsdag d. 8/11, 2018

Introduktion til e-commerce systemer 1

Vi starter med en teoretisk præsentation af Webshop systemer, og går direkte til Hands-on i 2 forskellige Webshop systemer, der viser bredden indenfor E-Handel administration.

Du prøver kræfter med WordPress Woocommerce og med Dandomain Webshop, som repræsenterer henholdsvis et såkaldt ”Open Source” system, og et ”Closed Source” system.

På den første dag får til opgave at oprette din første webshop og dine første produkter.

 

Dag 4 – Mandag d. 12/11, 2018

Introduktion til e-commerce systemer 2

Vi tager udgangspunkt i den opgave du løste i går, og bygger videre på Webshop administration. Vi gennemgår standard opsætninger, så som lagerstyring, fragt, og betaling.

Du får til opgave at opsætte dine egne varelister, fragt- og betalinger.

 

Dag 5 – Torsdag d. 15/11, 2018

Introduktion til e-commerce systemer 3

Vi fortsætter arbejdet med webshop administrationen, og kigger på ordreflow, rabatkoder, import/eksport af data, og simple designændringer.

 

Dag 6 – Mandag d. 19,/11 2018

DIGITAL MARKEDSFØRING

Google og Sociale Medier – aktiv annoncering

Introduktion til Google Ads. Vi ser på hvordan systemet er bygget op, lærer hvordan vi laver søgeords analyser, og bruger resultaterne til effektive annoncer.

Lær at bruge de sociale medier til mere end blot Boosting af opslag.

Lær at opsætte målgrupper og arbejd med annoncetyper og administration.

De sociale medier bruger vi både til at tiltrække nye kunder men måske mere vigtigt kan de bruges til at sikre en kundeloyalitet og dermed mersalg. Primært fokus vil være på Facebook og Instagram.

 

Dag 7 – Torsdag d. 22/11, 2018

DIGITAL MARKEDSFØRING

E-mail

Vi kigger på hvordan e-mail markedsføring tilfører Webshoppen nye kunder, på en anden måde end blot udsendelse af nyhedsbreve.

Vi tager udgangspunkt i det mest brugte E-mail system Mailchimp, og berører forskellige Pop-up værktøjer til promovering af budskaber.

E-mail markedsføring betragtes som én af de billigste former for marketing, med en høj effektivitet, hvis det gøres rigtigt.

 

Dag 8 – Mandag d. 26/11, 2018

DIGITAL MARKEDSFØRING

Tekster til nettet

Søgemaskineoptimeringen handler om at få vores shop og vores produkter så højt op i søgeresultaterne som muligt. SEO er gratis markedsføring men også et område man skal arbejde med hele tiden.

 

Dag 9 – Torsdag d. 29/11, 2018

Analytics: Analyse og trafik

Google Analytics er det vigtigste værktøj for dig som Webshop Master. Her kan du se hvad dine nuværende og potentielle kunder foretager sig på din Webshop; hvordan de bevæger sig på siderne; hvor og hvornår de lander eller forlader din Webshop; hvilke kanaler der bidrager til aktiviteten; og mange andre målepunkter.

Resultaterne bruger vi til at lægge strategi for udviklingen af Webshoppen i fremtiden.

 

Dag 10 – Mandag d. 3/12, 2018

Jura – persondata og handelsbetingelser

Vi ser på handelsbetingelser, GDPR, købeloven, og anden jura omkring Online salg.

Det er vigtigt at du som Webshop Master forstår reglerne, og kan opsætte de rigtige beskrivelser, så alle lover er overholdt, og du står juridisk stærkt i forbindelse med eventuelle tvister.

 

Dag 11 – Torsdag d. 6/12, 2018

Økonomi & Logistik

Du vil få en indføring i simpel bogføring, brug af budget, fakturering, lagerstyring m.m.

 

Dag 12 – Mandag d. 10/12. 2018

Økonomi & Logistik

Fortsat

 

Torsdag d. 13/12, 2018

Eksamen